Enoch Ferngren og William Kopitke validerede først blæsestøbningsprocessen. Princippet i denne proces stammer fra blæsningen af glasprodukter. I 1938 byggede Ferngren og Kopitke en flaskeblæser og solgte den til Hartford Empire. Dette er starten på den kommercielle blæsestøbningsproces. I 1840'erne var sorten og mængden af plastprodukter meget begrænsede, så blæsestøbningsprocessen blev udviklet meget sent. Med stigningen i produktsortimentet og produktiviteten bliver plastprodukterne fremstillet ved blæsestøbning hurtigere. I sodavandindustrien i USA er antallet af plastbeholdere vokset fra 01 i 1977 til 10 mia. I 1999.
Blæsestøbning under anden verdenskrig blev produktionen af lågdensitets polyethylen hætteglas påbegyndt. I slutningen af 50, med fødslen af højdensitetspolyethylen og udviklingen af blæsestøbemaskinen, har blæsteknologi været meget udbredt. Volumen af hul beholder kan nå tusindvis af liter, og en del produktion er blevet styret af computeren. Passende til blæsestøbning af plast har polyethylen, polyvinylchlorid, polypropylen, polyester osv., De tomme beholdere anvendes i vid udstrækning som industrielle emballagebeholdere.
Ifølge produktionsmetoden for Parison kan blæsestøbning opdeles i ekstruderingsblæsestøbning og sprøjtestøbning, den nye udvikling har flerskiktet blæsestøbning og strækblæsestøbning.
Ekstruderingsprocessen er plastiket efter originalen gennem skruenekstrudering for at klemme blæsestøbehovedet og derefter med følgende form og komprimeret gas for at opnå produktdannelse.
Ekstruderingsblæsning Proces består af 5 trin: 1 vil være plast efter råmaterialerne lavet af plastembryo; 2. Gennem lukningen af formen for at opfange en del af embryoet og afskære embryoet; 3. Påfyldning af formhulrummet med gas til dannelse af embryoet og afkøling; 4, åbn støbeformen, tag beholderen ud 5. Trim flyvekanten for at få det færdige produkt.
